Ændring af planloven skal skabe vækst og udvikling i landdistrikterne

By-, Land- og Kirkeministeriet har nu sendt et nyt lovforslag med en række ændringer til planloven i offentlig høring. Ændringerne følger bl.a. af den politiske aftale omvækst og udvikling i landdistrikterne gennem ændring af planloven mv., som blev indgået mellemregeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti den 10. oktober 2024. Lovforslaget indeholder desuden en række andre ændringer i planloven og anden relevant lovgivning.

Ændringerne skal blandt andet gøre det lettere for borgere, iværksættere og virksomheder at tilpasse deres bolig og udvikle deres virksomhed, uden at unødvendige regler spænder ben.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger:

”Et sammenhængende Danmark i bedre geografisk balance kræver politisk handling på tværs af en række politikområder. Mange udfordringer kan løses lokalt, hvis lokalområderne får de rette muligheder, mens andre kræver handling fra Christiansborg. Med lovforslaget leverer regeringen og aftalepartierne et vigtigt bidrag til vækst og udvikling i vores landdistrikter”.

Lovforslaget indeholder en række forslag samlet under overskrifterne:

  • Bedre muligheder for aktiviteter nær Danmarks kyster
  • Bedre udviklings- og bosætningsmuligheder
  • Byudvikling og regelforenkling
  • Skærpelse af planlovens regler om klimatilpasning.

Eksempler på konkrete initiativer i lovforslaget er, at:

  • Der skabes nye muligheder for at etablere boliger i det åbne land,
  • Kommunerne får mulighed for at udlægge nye sommerhusområder langs kysten,
  • Der skabes bedre muligheder for glamping i det åbne land,
  • Kommunerne får bedre muligheder for at tillade vinterbadefaciliteter og vejboder/gårdbutikker,
  • Der stilles skærpede krav til klimatilpasning i kommunernes fysiske planlægning.

Lovforslaget er sendt i høring frem til den 16. december 2025.

Læs mere om lovforslaget og dets baggrund på Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside.

Pressekontakt:

For pressehenvendelser kontakt By-, Land- og Kirkeministeriets presseafdeling på 70 20 25 85 eller på pressevagten@km.dk.

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…