Bedre tilgængelighed til folkekirkens kirker, kirkegårde og folkekirkens øvrige bygninger for mennesker med handicap

Pressemeddelelse den 23. december 2004

 

Der skal være bedre tilgængelighed for handicappede til folkekirkens kirker, kirkegårde og folkekirkens øvrige bygninger, mener kirkeminister Tove Fergo (V).

 

I det nye år vil der således blive stillet krav om, at alle landets menighedsråd i forbindelse med det årlige syn af kirke, kirkegård og de øvrige bygninger også vurderer tilgængeligheden for mennesker med handicap. Kravet vil ligeledes blive indført ved det såkaldte provstesyn.

 

- Der er desværre fortsat for mange steder, hvor der ikke er god nok tilgængelighed for handicappede til folkekirkens bygninger og kirkegårde. Næppe af ond vilje, men nok snarere fordi, man ikke har tænkt på, at fx en bestemt trappe eller måske en smal dør kunne udgøre et problem for mennesker med handicap, udtaler kirkeminister Tove Fergo (V).

 

- Ved at lade kirkebygningens, kirkegårdens og de øvrige bygningers tilgængelighed for mennesker med handicap indgå som en obligatorisk del af menighedsrådenes årlige syn, er det håbet, at menighedsrådene for fremtiden vil være mere opmærksomme på, at der er ordentlig tilgængelighed for mennesker med handicap.

 

Kirkeminister Tove Fergo vil desuden tage initiativ til, at der i det nye år vil blive udsendt en vejledning til menighedsrådene med gode råd til, hvordan man får det til at fungere i praksis.

 

Ideen til ovenstående initiativ stammer fra en arbejdsgruppe om tilgængelighed til folkekirkens bygninger, som kirkeministeren lod nedsætte i 2003, med repræsentanter fra bl.a. Dansk Handikap Forbund, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og Provsteforeningen. Arbejdsgruppen har netop afleveret en rapport, som kan findes på Kirkeministeriets hjemmeside.

 

Rapport fra arbejdsgruppen om tilgængelighed til folkekirkens bygninger - PDF (Hjælp til PDF)

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…