Bispevielsen i Aalborg gennemføres i begrænset format

 

Der er planlagt bispevielse i Budolfi Kirke i Aalborg af den nye biskop over Aalborg Stift den 12. december 2021.

Den nyvalgte biskop, Thomas Reinholdt Rasmussen, har imidlertid oplyst, at han er nær kontakt til en smittet med covid-19, og at han som følge heraf skal testes efter de gældende retningslinjer herom. Thomas Reinholdt Rasmussen er foreløbig testet negativ for covid-19, men resultatet af den sidste opfølgende test kan først foreligge umiddelbart inden bispevielsen.

Der er derfor en risiko for, at den planlagte bispevielse må aflyses med meget kort varsel. Ud fra en samlet betragtning søges bispevielsen derfor i stedet gennemført med en begrænset kreds af fortrinsvist lokale deltagere og under en almindelig gudstjeneste, hvori bispeløftet indgår. Hvis de opfølgende tests viser, at Thomas Reinholdt Rasmussen er smittet med covid-19, vil bispevielsen blive udsat.

Af samme grund samt i lyset af sundhedsmyndighedernes anbefaling om at aflyse større sociale arrangementer på arbejdspladser aflyses den efterfølgende traditionelle reception og festmiddag afholdt af Kirkeministeriet. I stedet planlægges en festgudstjeneste og efterfølgende fejring i sommeren 2022.

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…