Brevstemme over Internettet ved valg til menighedsråd?

Skal vælgerne for første gang herhjemme kunne brevstemme over Internettet med digital signatur fra deres egen computer? Det er et af de spørgsmål, som kirkeminister Bertel Haarder sender i høring i forbindelse med et lovforslag vedrørende menighedsrådsvalget i november 2008.

 

De godt 2.100 menighedsråd er på valg hvert fjerde år. Stemmeprocenten ved menighedsrådsvalg har i en årrække ligget omkring 17 procent. Det er håbet, at muligheden for at brevstemme hjemmefra computeren vil sætte øget fokus på menighedsrådsvalget og få flere til at stemme. Alle kan dog fortsat møde op og stemme som hidtil på valgdagen den 11. november 2008, hvis de ikke har stemt elektronisk.  

 

"Jeg er meget glad for, at Kirkeministeriet er førende med at bruge nye digitale muligheder for at gøre livet lettere for borgerne. Det letter f.eks. planlægning i forhold til resten af familien, at man kan sætte sig foran computeren og brevstemme, mens det kan være sin sag at bevæge sig hen og stemme efter aftensmaden, hvor børnene skal lægges i seng. Nogle vælger måske at blive hjemme, selv om de egentlig gerne ville stemme. Og det er jo en skam," siger kirkeminister Bertel Haarder.

 

Menighedsrådene har været på valg siden 1903, hvor daværende kirkeminister I.C. Christensens foreslog at styrke almindelige menneskers interesse for kirken ved at give dem indflydelse på dens styrelse. Valgene er forløbet stort set uændret lige siden.

 

Kirkeminister Bertel Haarder mener imidlertid, at både tiden og teknologien nu er moden til at forsøge med nogle væsentlige ændringer - og dermed også gerne øge interessen for valget.

 

"Det er vigtigt at støtte op omkring det lokale selvstyre i folkekirken. Det kan bl.a. ske ved at gøre det nemmere for folk at deltage, både hvis de blot ønsker at afgive deres stemme, og hvis de påtager sig den opgave at være med i menighedsrådet. Derfor mener jeg, at lovforslaget rammer nogle punkter, hvor det kan komme til at gøre gavn," siger kirkeminister Bertel Haarder.

 

Den øgede brug af de digitale muligheder er indarbejdet i et forslag til ændringer i lov om valg til menighedsråd. Forslaget er den 17. maj sendt til høring med henblik på, at det kan blive fremsat i Folketinget i efteråret. Høringssvarene fra folkekirken vil selvfølgelig have afgørende betydning for om forslaget om elektronisk brevstemme fremsættes.

 

Lovforslaget lægger desuden op til, at valgbestyrelsernes arbejde med valglister skal gøres væsentligt lettere ved hjælp af de teknologiske muligheder.

 

Erfaringerne med elektroniske brevstemmer til menighedsrådsvalg kan i øvrigt bidrage til at øge den generelle viden i Danmark om elektroniske valg.

 

Læs udkastet til lovforslag 

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…