Corona-restriktioner ophører

 

Regeringen har på baggrund af indstilling fra Epidemikommissionen besluttet, at kategorisering af COVID-19 som samfundskritisk sygdom ophæves parallelt med, at de restriktioner, der er udstedt med hjemmel i epidemiloven, som er betinget af kategoriseringen af COVID-19 som en samfundskritisk sygdom, ikke videreføres efter den 31. januar 2022.

Det betyder, at samtlige restriktioner på Kirkeministeriets område ophører pr. 1. februar 2022. Der vil således ikke længere være:

  • Krav om mundbind/visir ved gudstjenester, fredagsbøn, religiøse handlinger og menighedsarrangementer og på de folkekirkelige uddannelsesinstitutioner.
  • Krav om coronapas ved gudstjenester/fredagsbøn, religiøse handlinger samt menighedsarrangementer.
  • Krav om coronapas for folkekirkens videregående uddannelsesinstitutioner, det vil sige Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og de tre kirkemusikskoler.
  • Krav om opsætning af informationsmateriale ved lokaler og lokaliteter.

For offentlige og private arbejdspladser, herunder folkekirken og andre trossamfund, vurderer Epidemikommissionen, at der vil kunne ske en normalisering af fysisk fremmøde efter den 1. februar 2022. Offentlige og private arbejdsgivere opfordres til løbende at vurdere situationen og indrette arbejdspladserne efter lokale smitteforhold og de fysiske forhold på arbejdspladsen.

Det er fortsat vigtigt, at sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger og opfordringer efterleves. Anbefalingerne kan læses her.

Kirkeministeriets FAQ på www.folkekirkenspersonale.dk vil snarest muligt blive opdateret i overensstemmelse hermed.

 

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…