Dansk turisme på rekordkurs med stærkt efterårsresultat

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september, hvoraf 3 mio. kom fra udenlandske gæster ifølge tal fra Danmarks Statistik. Det var 2,8 pct. bedre end september sidste år og betyder, at Danmark fortsat er på rekordkurs for året indtil videre med 1,2 pct. flere overnatninger end rekordåret sidste år.

Den gode start på efterårssæsonen og den særdeles flotte forårssæson understreger tendensen med, at flere og flere vælger at komme til Danmark uden for højsæsonen. Det er godt nyt for dansk turisme, da helårsturisme er med til at sikre mere stabil omsætning og flere stabile arbejdspladser inden for turismeindustrien.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger:

”Turismen i Danmark leverer igen flotte resultater, så branchen er med til at skabe vækst og arbejdspladser i hele landet. Og der er al mulig grund til at tro på, at regeringens ambitionsniveau for helårsturismen med den nye nationale turismestrategi kan blive opfyldt. Den nye strategi sigter mod, at 70 pct. af alle overnatninger i Danmark i 2030 skal foregå uden for højsæsonen. Regeringen har derfor også valgt at sætte endnu mere fart på den positive udvikling ved at afsætte 44 mio. kr. i alt til at styrke markedsføringen af Danmark som destinationen uden for højsæsonen.”

Selvom dansk turisme overordnet set er på rekordkurs, er antallet af overnatninger fra danske gæster faldet siden 2022. Ift. til perioden januar til september sidste år er antallet af danske overnatninger faldet med 1,4 pct. Regeringen har bl.a. derfor som en del af den nye strategi afsat 10 mio. kr. i alt til markedsføring rettet mod at få flere danske turister til at holde ferie i eget land.

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…