Debatoplæg om opgaver i sogn, provsti og stift

I december 2005 præsenterede Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur sit oplæg til ændring af provstistrukturen i sammenhæng med kommunalreformen. Det følger arbejdsgruppen, der er nedsat af kirkeministeren, nu op med et debatoplæg om, hvordan de mange forskellige opgaver i folkekirken kan eller bør fordeles mellem sogne, provstier og stifter.

 

"Opgaven - at forkynde evangeliet - er den samme, som den har været i 2000 år. Men de ændrede vilkår giver anledning til at spørge, om der kan tænkes ændringer i organiseringen af opgaverne i folkekirken, der gør kirken mere egnet til at varetage sin mission i det samfund, vi lever i i dag," skriver arbejdsgruppen blandt andet.

 

Arbejdsgruppen præsenterer på den baggrund en række mulige ændringer i fordelingen af opgaver mellem sogne, provstier og stifter. De bygger på tre generelle målsætninger:

  • at bureaukratisk struktur så vidt muligt skal afløses af en fordeling af opgaverne, hvor de forskellige myndigheder og embeder i folkekirken har ansvaret for at gøre det, som de er bedst til,
  • at der på alle niveauer skal være bedre sammenhæng mellem indhold og rammer, og
  • at der skal være en bedre administrativ understøttelse af de lokale kirkelige myndigheder og embeder.

Arbejdsgruppen lægger op til en bred debat om den fremtidige fordeling af opgaver mellem sogn, provsti og stift. Emnet vil også indgå i de debatmøder for medlemmer af menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrigheder, som i den kommende tid holdes 10 steder i landet. Debatmøderne arrangeres i samarbejde mellem arbejdsgruppen og Landsforeningen af Menighedsråd.

 

Arbejdsgruppen opfordrer til, at menighedsråd, provstiudvalg, stiftsøvrigheder, præster og andre ansatte i folkekirken samt andre interesserede indsender kommentarer til debatoplægget til Kirkeministeriet inden den 1. april 2006.

 

Læs mere om debatoplægget

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…