Den 8. november er ikke alene datoen for det amerikanske præsidentvalg.
Det er samtidig dagen, hvor der til 54 menighedsråd skal være valg mellem to eller flere lister til den kommende funktionsperiode. Det viser en foreløbig opgørelse fra Kirkeministeriet – der kan dog komme flere til.
Ved fristens udløb den 29. september havde 1.163 menighedsråd ud af i alt 1.699 indrapporteret antallet af lister og dermed afgørelsen om, at der lokalt skal være aftale-eller afstemningsvalg. Hvis kun en liste opstiller, er kandidaterne valgt til at sidde i menighedsrådet eller at blive stedfortrædere.
Men alt tyder altså på, at tendensen med færre afstemnings-og flere aftalevalg fortsætter. I 2012 var der afstemning til 85 af 1.781 menighedsråd, mens det tilsvarende tal i 2008 var afstemning til 149 af 1.935 menighedsråd.
At antallet af menighedsråd gennem årene er faldet skyldes, at stadigt flere menighedsråd går sammen og på den måde dækker flere af landets 2.160 sogne.
Det er antallet af folkekirkemedlemmer i sognet, der afgør, hvor mange pladser hvert enkelt råd skal have. Det kan variere mellem 5 og 15. I alt skal der i år på landsplan vælges 12.764 menighedsrådsmedlemmer.
Menighedsråd sidder normalt i en periode på fire år. Der kan dog søges dispensation, så funktionsperioden kan ændre. Før dette års valg har 152 menighedsråd søgt og fået dispensation til at forkorte funktionsperioden til to år.
Herunder ses opgørelse over henholdsvis aftale-og afstemningsvalg opgjort på stifts-og sogneplan.
Oversigt afstemningsvalg 2016
