Folkekirkelig pensionsbombe er afmonteret

Der var gode nyheder til budgetsamrådet for folkekirkens fællesfond, da det havde møde i dag: Truslen om store regninger til menighedsråd eller stigninger i landskirkeskatten til kommende pensioner blev nemlig på det nærmeste afblæst.

En aktuarberegning har tidligere varslet, at kommende forpligtelser til pensionsudbetalinger til tjenestemandsansatte kordegne, kirketjenere og organister kunne belaste fællesfondens kasse voldsomt.

Efter ønske fra budgetsamrådet har Kirkeministeriet gennemgået aktuarberegningen for den dystre forudsigelse, og en nærmere undersøgelse viser, at det reelle problem er mindre end først antaget. 

Aktuarberegningen var i løbende priser, mens ministeriets bidrag til beregningen af de nødvendige hensættelser var i faste priser. 

Når ministeriet i dag omregner aktuarernes tal til faste priser, så tallene kan sammenlignes, viser det sig, at de 99 millioner kroner, fællesfonden årligt hensætter til pensionsforpligtelsen også i fremtiden dækker det forventede behov. 

Budgetsamrådet anbefaler derfor, at fællesfonden fortsætter med at hensætte 99 millioner kroner årligt, og tilsluttede sig desuden Kirkeministeriets indstilling om, at der gennemføres en ny aktuarberegning efter 2017. Denne beregning vil tage højde for den udvikling, der er sket i bl.a. pensions- og levealder siden 2012. 

Kirkeminister Bertel Haarder glæder sig over det nye perspektiv for folkekirkens fællesfond:

- Nu kan fællesfonden bruge tid og kræfter på andre og måske mere interessante opgaver, end om man har hensat tilstrækkeligt mange penge til pensionsforpligtelsen. Vi har udvist rettidig omhu, og ingen penge er blevet spildt, siger Bertel Haarder.

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…