Folkekirkens fremtid sættes til debat

Hvordan kan man forestille sig, at folkekirkens situation ser ud om 10 år? Hvordan ønsker man, at det skal se ud?

 

Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive drøftet ved konferencen "Folkekirkens fremtid(er)", som bliver holdt den 27. august 2007. Ca. 150 mennesker fra forskellige dele af dansk kirkeliv er indbudt til at deltage i konferencen.

 

Kirkeminister Bertel Haarder indbyder til konferencen sammen med biskop Erik Norman Svendsen, København, provst Leif Arffmann, Vejle (formand for Danmarks Provsteforening), sognepræst Sabine Bech-Hansen, Århus (formand for Den danske Præsteforening) og universitetslektor Inge Lise Pedersen, Frederiksberg (formand for Landsforeningen af Menighedsråd).

 

Kirkeminister Bertel Haarder siger om konferencen:

 

"I det seneste par år har vi i folkekirken brugt megen tid og energi på at drøfte folkekirkens struktur og opgavefordeling. Det har ført til en modernisering af folkekirkens rammer. Det betyder, at folkekirken bliver bedre rustet til at tage de mange aktuelle udfordringer op.

Men hvad er udfordringerne til folkekirken på længere sigt? Det bør vi tage fat på at drøfte allerede nu, mener de fire medindbydere og jeg. Derfor holder vi konferencen, som forhåbentlig kan blive starten på en bred debat i folkekirken om forventninger og ønsker til folkekirken om f.eks. 10 år."

 

Fremtidsforskeren, Chief Imagination Officer Rolf Jensen, Dream Company A/S, har opstillet fire scenarier, som giver forskellige bud på, hvad der kan tænkes at karakterisere folkekirken i 2016. Disse scenarier danner udgangspunkt for drøftelserne på konference.

 

"Folkekirkens fremtider - fire scenarier for folkekirken i 2016" - PDF

 

Program for konferencen - PDF

 

Invitationsliste - PDF

 

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…