Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter støtter i 2014 fem projekt med i alt knap 2 millioner kr. fra Videnspuljen 2014.

Videnspuljen 2014 kan støtte projekter, der medvirker til:

 

At tilvejebringe relevant og anvendelig viden både for folkekirken i bred forstand og for samfundet som sådan.
At indvunden viden formidles og gøres let tilgængelig for så brede kredse i folkekirken og samfundet som muligt, og
Undersøgelser, som folkekirkens interessenter har behov for.
 

Der indkom i alt 24 ansøgninger til Videnspuljen 2014.

 

Der blev forud for ansøgningsrunden formuleret to indsatsområder, der vil have Videnspuljen 2014 særlige bevågenhed:

 Strukturforandringer på landet, i forstæderne eller i byen.
 Samarbejdet mellem folkeskolen og folkekirken.
 

Følgende projekter har modtaget støtte fra Videnspulje 2014:

 

Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol v/Irene Larsen og Peter Green Sørensen: Projektet vil blandt andet undersøge forståelsen af skoletjenestens virke hos lærere, præster og f.eks. sognemedhjælpere, herudover undersøge betydningen, af undervisning tilrettelagt af skoletjenesterne, for eleverne. Desuden gives en vurdering af betydningen og værdien af skoletjenesternes virke i folkeskolen.
 

Center for Studiet af Biblens Brug, Københavns Universitet v/Gitte Buch-Hansen: En undersøgelse af brugen af de gammeltestamentlige læsninger med henblik på at kvalificerer den tilbagevendende diskussion om ny højmesseordning/alterbog.
 

Landsforeningen af Menighedsråd og arbejdsgruppen "Kirken på landet": Projektets formål er at skabe forståelse for, hvordan vilkårene for at være kirke på landet kan være forskellige, for derigennem at kunne inspirere folkekirkens aktører til at formulere strategier til at udvikle kirkelivet og fastholde kirken position i landområderne.
Der nedsættes en fælles styregruppe for projekterne "Kirken på landet" og "Hvad forventer folket af kirken?"
 

Center for Kirkeforskning, Københavns Universitet v/Hans Raun Iversen: Et medlemsperspektiv på diskussionen om forandringer i folkekirkens struktur på landet, i forstæderne og i byen. Med udgangspunkt i dokumenterede ændringer i danskernes brug af kirken, er formålet med projektet at undersøge, hvad folkekirkens medlemmer forventer af kirken med hensyn til ritualer og øvrige aktiviteter. Forventningerne skal sammenholdes med de aktuelle tendenser til regionalisering, hvor dele af den kirkelige aktivitet samles i byerne, mens antallet af gudstjenester på landet er vigende.
 

Der nedsættes en fællesstyregruppe for projekterne "Kirken på landet" og "Hvad forventer folket af kirken?"

 

Center for Kirkeforskning, Københavns Universitet v/Hans Raun Iversen: En pilotundersøgelse af forældrenes beslutning omkring barnedåb. Med udgangspunkt i Sydhavn Sogn vil projektet  analysere de demografiske forhold, der kendetegner forældre, der vælger dåben til eller fra. Forældrenes motiver og tanker om dåben undersøges. Resultatet af interviewene sammenholdes med resultatet af en sogneanalyse, der gennemføres af Kirkefondet.
 

Se oversigt over projekterne her.

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…