Kirkeministeren åbner udstilling af dansk kunst i Luther-byen Wittenberg

Kirkeminister og kulturminister Per Stig Møller åbner fredag 8. juli 2011 i Luther-byen Wittenberg en udstilling, der bl.a. omfatter værker af fire, meget fremtrædende danske kunstnere: Bjørn Nørgaard, Jørgen Haugen Sørensen, Ingvar Cronhammar og Bodil Kaalund.

 

Udstillingen er en af flere  i anledning af, at Stiftung Christliche Kunst Wittenberg har 10 års jubilæum. De fire danske kunstneres værker præsenteres under over overskriften: "Patriarkerne - fire nutidige danske kunstnere i dialog med de gamle bibelske fortællinger".

 

Kirkeminister og kulturminister Per Stig Møller siger:

"Jeg glæder mig over, at Stiftung Christliche Kunst Wittenberg har ønsket at markere sit jubilæum ved bl.a. at udstille værker af disse fire danske kunstnere. Det siger noget om dansk kunsts høje niveau og anseelse, og det er et godt eksempel på dansk-tysk kultursamarbejde. "

 

Wittenberg er byen, hvor Martin Luther i 1517 med opslag af 95 teser indledte den lutherske reformation. Kirkeministeren vil derfor også under besøget i Wittenberg deltage i en gensidig orientering om, hvordan 500 års jubilæet for reformationen vil blive fejret i Tyskland og i Danmark. Hendes Majestæt Dronningen er protektor for Reformationsjubilæet i Danmark. Fejringen vil blive tilrettelagt af et præsidium, der i maj blev udpeget af kirkeminister og kulturminister Per Stig Møller i samarbejde med videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. Hans Skov Christensen, tidl. direktør i Dansk Industri, er formand for præsidiet.

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…