Kirkeministeren vil styrke kirkens sociale arbejde

Den folkekirkelige Udviklingsfond vil i år have fokus på kirkens sociale arbejde - også kaldet diakoni. Samtidig fortsætter sidste års fokus på påsken.

Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen har besluttet at sætte fokus på kirkens sociale arbejde og påsken igennem Den folkekirkelige Udviklingsfond 2014.

 

Manu Sareen siger om valget af diakoni som fokusområde:

 

"I mine øjne er noget af det fineste ved kristendommen budskabet om næstekærlighed og menneskers ligeværd. Kirkernes sociale indsats - også kaldet diakoni - er i mine øjne en helt naturlig del af det budskab. Diakoni handler både om at hjælpe de svageste og mest udsatte i vores samfund, men det handler også om at være med til at tage ansvar for fællesskabet uden for kirkens mure. Mange kirker og frie kirkelige organisationer gør allerede i dag et stort socialt arbejde. Den indsats skal vi udvikle endnu mere."

 

Helt konkret betyder årets fokus, at der vil blive givet støtte til en række forskellige initiativer, der fremmer det sociale arbejde i sognene.

 

Ministeren har samtidig besluttet at videreføre sidste års indsatsområde omkring påsken. Derfor gives der også støtte til initiativer, der handler om påskens betydning som højtid og tradition.

 

Fristen for at søge støtte fra Den folkekirkelige Udviklingsfond i 2014 er den 29. november 2013. Resultatet af årets ansøgningsrunde forventes offentliggjort i det nye år.

 

Fakta om udviklingsfonden

Den folkekirkelige Udviklingsfond giver hvert år økonomisk støtte til initiativer, der er med til at udvikle livet i folkekirken.

 

Yderligere oplysninger om Den folkekirkelige Udviklingsfond, ansøgningsprocedure og ansøgningsskema findes på denne side.

 

På udviklingsfondens side er det også muligt at læse om projekter, som tidligere har opnået støtte.

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…