Konfirmations-forberedelsen og skolen er på ny kurs

Konfirmationsforberedelsen har det fortsat fint. Også efter skolereformen er blevet indfaset.

Det er ifølge kirkeminister Mette Bock konklusionen i en undersøgelse af vilkårene for forberedelsen til konfirmation rundt om i landets skoler og kirker.

Der var ellers stor bekymring for, at reformen ville presse forberedelsen ud af skoletiden, men undersøgelsen viser, at sådan er det ikke gået.

Eftermiddagstimer med præsten til konfirmationsforberedelse mellem kl. 14 og 16 er ganske vist  blevet et langt mere normalt undervisningstidspunkt for de vordende konfirmander i landets folkeskoler i stedet for de traditionelle morgentimer.

Og det sker nu også oftere, at konfirmationsforberedelsen placeres som hele eller halve dage samt i undervisning efter normal skoletid. Til gengæld er der ingen tegn på, at fridage eller weekender oftere anvendes til konfirmationsforberedelse.

- Langt de fleste steder finder man fine løsninger alt efter de lokale forhold. Og der er jo stor forskel på lokale præster og skolers ønsker, siger Mette Bock.

Undersøgelsen fra Folkekirkens Uddannelses-og Videnscenter er udført af vidensmedarbejderne Steen Marqvard Rasmussen og Kirsten Donskov Felter. Undersøgelsen er den anden ud af tre planlagte, der nøje skal følge udviklingen i forholdet mellem skole og konfirmationsforberedelsen efter skolereformen.

Efter et år med skolereformen viser ”Skolereformens konsekvenser for folkekirkens

konfirmationsforberedelse og børnekonfirmandundervisning”, at der er sket en halvering i de traditionelle morgen-undervisningstimer mellem kl. 8 og 10, mens der til gengæld er sket mere end en fordobling i antallet af lektioner om eftermiddagen mellem kl. 14 og 16.

 

Mange kommuner deltager i et rammeforsøg med placering af konfirmationsforberedelse i tid afsat til understøttende undervisning i op til to timer om ugen. For de skoler, som deltager i rammeforsøget, forkortes den samlede undervisningstid på 7. eller 8. klassetrin. Rammeforsøget skal endeligt evalueres efter skoleåret 2017/18.

Se FUVs nye rapport her.

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…