Ny undersøgelse viser, at der nu er større forskel på, hvordan konfirmationsforberedelsen passes ind i elevernes skoleskema, end inden folkeskolereformen.

Både rammer og vilkår for konfirmationsforberedelsen er mere varierede, efter skolereformen blev indført i 2014. Sådan lyder konklusionen fra præsterne i en ny rapport fra Folkekirkens Uddannelses-og Videnscenter (FUV) skrevet af Kirsten Donskov Felter og Steen Marqvard Rasmussen.

Kirkeminister Mette Bock (LA) siger i en kommentar:

- Undersøgelsen fra FUV viser, at konfirmationsundervisningen kan gribes an på mange forskellige måder. Det er altid en udfordring, når man skal finde nye undervisningsformer og samarbejdsmåder, men der er siden reformen sket en udvikling, som betyder, at præster og skoler har flere valgmuligheder lokalt. Konfirmationsforberedelsen bliver ofte mere differentieret, og de nye undervisningsformer kan give en pædagogisk gevinst uden at det forringer formål og indhold i forberedelsen. Men det lokale samarbejde er fortsat helt afgørende. 

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger:

- Med reformen fulgte andre rammer for konfirmationsforberedelsen, og derfor er det vigtigt at følge udviklingen for skoler og præsters samarbejde. Jeg glæder mig over, at mange præster og folkeskoler har fundet gode og måske også nye måder at forberede børnene til deres konfirmation. Min forgænger på posten satte gang i et rammeforsøg med konfirmationsforberedelse, som jeg afventer en evaluering af.

I den nye rapport har Folkekirkens Uddannelses-og Videnscenter via spørgeskemaundersøgelser i 2016 og 2017 undersøgt præsternes opfattelse af skolereformens konsekvenser for tilrettelæggelsen af konfirmationsforberedelsen. 

Den overordnede konklusion er, at folkeskolereformen har ændret på den hidtidige praksis med at placere konfirmationsforberedelsen i morgentimerne på faste ugedage hen over skoleåret.

Præsterne oplyser således, at 71% af lektionerne til konfirmationsforberedelsen før skolereformen var placeret kontinuerligt hen over skoleåret som 1-2 lektioner ad gangen. I skoleåret 2015-16 faldt tallet til 60% og i skoleåret 2016-17 til 51%. Omvendt er der sket en vækst i andelen af undervisningslektioner, der er placeret efter skoletid eller på hele skoledage. Samtidig er mange konfirmationstimer flyttet fra morgentimerne mellem kl. 8 og 10: Hvor 70% af de kontinuerligt placerede lektioner lå om morgenen før skolereformen, er det i skoleåret 2016-17 kun 43% af disse lektioner, der var lagt som morgenundervisning.

I kvalitative interviews med præsterne peger en del på, at de efter folkeskolereformen oplever visse udfordringer i konfirmationsundervisningen i form af for eksempel fravær og forsinkelser samt træthed og koncentrationsbesvær. Samtidig peger flere af præsterne dog på, at niveauet fagligt og indholdsmæssigt er lige så højt som før reformen, og at inddragelse af andre pædagogiske tilgange har været en gevinst for undervisningen.

I 2015 åbnede Undervisningsministeriet for, at kommuner kunne lade skoler deltage i et rammeforsøg, hvor konfirmationsforberedelsen erstatter den understøttende undervisning i op til to timer om ugen. Rammeforsøget giver således skoler og præster friere rammer for at tilrettelægge konfirmationsundervisningen lokalt. Rammeforsøget vil blive evalueret af Undervisningsministeriet i 2018.

Læs mere om rapporten på FUVs hjemmeside