Konklusion ved bispesamråd den 15. august 2003 om ansættelsesstop og dispensationsmuligheder

Pressemeddelelse fra Kirkeministeriet den 15. august 2003

 

Kirkeminister Tove Fergo og biskopperne har på et samråd i Kirkeministeriet den 15. august 2003 drøftet udformning af en praksis for dispensationer fra ansættelsesstoppet i forhold til præstestillinger. Ansættelsesstoppet blev fastsat ved et cirkulære fra Kirkeministeriet den 18. juni 2003. Det skal bidrage til at sikre, at et revideret budget for fællesfonden, som bl.a. i forhold til det oprindelige budget indeholder en besparelse på 3,4 mio. kr. på fællesfondens udgifter til præsteløn, bliver overholdt.

 

Som grundlag for drøftelserne om en praksis for dispensation fra ansættelsesstoppet blev det konstateret, at der den 14. august forelå 57 dispensationsansøgninger, som der ikke er taget stilling til før samrådet med biskopperne. De 57 ansøgninger repræsenterer tilsammen en udgift på ca. 3 mio. kr. for fællesfonden i 2003, hvis der gives dispensation. Det har samtidig kunnet gøres op, at andre stillinger, som på nuværende tidspunkt er ledige, men hvor der ikke er søgt dispensation, indtil nu har resulteret i en besparelser for fællesfonden på ca. 300.000 kr.

 

Det nuværende provenu på ca. 3 mio. kr. fastholdes. Efterhånden som der kommer ledige stillinger ud over dem, der pr. 14. august 2003 var søgt dispensation til, kan der opslås og besættes stillinger. Biskopperne kan indbyrdes aftale, hvilke af de ledige stillinger der skal opslås.

 

Det er på nuværende tidspunkt kendt, at det i resten af året vil omfatte mindst 15 stillinger.

 

Der var i øvrigt ved samrådet enighed om at åbne for, at

  • ansættelsen kan forlænges for midlertidigt ansatte hjælpepræster, hvis ansættelse ellers udløber inden udgangen af 2003. Der er dispensationsansøgninger for 10 sådanne ansættelser til en samlet udgift i 2003 på ca. 300.000
  • 3 ledige provstestillinger kan opslås og besættes internt blandt præster i de pågældende provstier, uden at det sognepræsteembede, som provstestillingen hidtil har været knyttet til bliver opslået og besat.


Der var desuden enighed om, at der gives dispensation i sager vedrørende vikar ved orlov til pasning af nære pårørende, og at der kan gives dispensation ved ganske ekstraordinære stillinger, bl.a. hvor udgiften finansieres fra eksterne kilder.

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…