Det hedder menighedsrådsvalg, men der er sjældent flere lister at vælge imellem. Og når der i kun fem procent af tilfældene ved sidste valg i 2012 var flere lister, benyttede kun 15 procent af de stemmeberettigede deres ret til at stemme.

Mens kommunalvalg og folketingsvalg kan trække vælgere af huse med stemmeprocenter mellem 70 og 90, ser det altså meget anderledes ud med valgene til landets ca. 1.750 menighedsråd.

Nu får et udvalg til opgave indenfor halvandet år at komme med forslag til, hvordan den demokratiske legitimitet af menighedsrådsvalgene kan sikres i fremtiden.

- Jeg har bedt det nye udvalg aflevere resultaterne af deres analyser i marts 2017. På den måde kan de nå at inddrage erfaringerne fra næste års menighedsrådsvalg til næste år, og deres anbefalinger kan være klar til det følgende menighedsrådsvalg i 2020, siger kirkeminister Bertel Haarder.

Foruden de få afstemningsvalg og den lave stemmeprocent lider menighedsrådsvalgene også under, at der et stigende antal steder ikke lykkes at få valgt et fuldtalligt menighedsråd. Det betyder, at flere menighedsråd har færre medlemmer, end antallet af folkekirkemedlemmer i sognet tilsiger, der skal være.

Kirkeministeriets departementschef Anne Kristine Axelsson bliver formand for udvalget, der bl.a. er sammensat med repræsentanter for biskopperne, provsterne, præsterne og menighedsrådene. Samtidig får udvalget to valgforskere og 2 personer med tilknytning til det frivillige Danmark som medlemmer.

Kommissoriet for Udvalg om menighedsrådsvalg og fremtidig valgform kan ses her, og en oversigt over udvalgets 12 medlemmer kan ses her.