Millionindsprøjtning skal understøtte grøn omstilling i dansk turisme

Det skal være nemmere for turister, der besøger Danmark, at træffe grønne valg. Derfor afsætter regeringen 12,5 millioner kroner til at styrke den grønne omstilling i dansk turisme gennem VisitDenmark og Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling. Pengene er en del af regeringens turismeindsats, hvor der blev afsat 200 millioner kroner på finansloven for 2025, som de næste fire år skal gå til nye turismeinitiativer.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger:

"Turismen er en vigtig del af Danmarks økonomi, og vi har et stort ansvar for at gøre den mere grøn. Det er helt afgørende, at dansk turisme skal være både konkurrencedygtig og bæredygtig, og med denne investering giver vi branchen stærkere redskaber til at reducere klimaaftryk, styrke miljømærkninger og gøre det lettere for turister at vælge et mere bæredygtigt besøg i Danmark. Det er en vigtig del af vores ambition om en mere ansvarlig og fremtidssikret turismesektor"

En betydelig andel af de internationale turister efterspørger miljøvenlige produkter og løsninger på ferien, og bæredygtige valg vil i fremtiden være et konkurrenceparameter, når vi skal tiltrække internationale turister til Danmark. På den baggrund har den nationale turismestrategi, Veje til bæredygtig turismevækst, sat ambitiøse mål for danske turismevirksomheders arbejde for at nedbringe klimaaftrykket i forbindelse med turisternes forbrug.

Med den nye bevilling stiller regeringen skarpt på klima- og miljømæssig bæredygtighed på tværs af dansk turisme tre forretningsområder: kyst- og naturturisme, storbyturisme samt møde- og erhvervsturismen. Partnerskabet er forankret i VisitDenmark, der i samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Storbyturisme og MeetDenmark skal sikre en national koordienret indsats. Derudover vil partnerskabet inddrage øvrige relevante aktører, herunder bl.a. destinationsselskaberne, erhvervshusene og øvrige centrale aktører i turismens økosystem.

Partnerskabet igangsætter fire hovedindsatser med en række delindsatser:

  • Reduktion af klimaaftrykket i dansk turisme
  • Forøgelse af antallet af bæredygtighedscertificerede virksomheder 
  • Forbedring af opfattelsen af Danmark som en miljøvenlig destination
  • Koordination og vidensdeling i dansk turisme

De afsatte midler fra turismereserven skal støtte initiativer, der gør turismeerhvervet mere bæredygtigt, reducerer klimaaftryk og fremmer grøn innovation i hele sektoren og skal være med til at sikre, at Danmark fortsat er en attraktiv og bæredygtig destination for både nationale og internationale turister og samtidig bidrager til regeringens klima- og miljømål.

 

Pressekontakt:

For yderligere spørgsmål kontakt pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet på tlf. 70 20 25 85 (ikke SMS) eller på mail på pressevagten@km.d

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…