Minister på Jyllandsturné – fra syd til nord og fra land til by

 

Det er med ønsket om at lære sit ressortområde bedst muligt at kende såvel fagligt som geografisk, at kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde, Louise Schack Elholm, tirsdag den 7. marts tager på en tætpakket tredages tur til Jylland.

Turen bringer ministeren fra Ribe, Rømø og Esbjerg i sydvest over Aarhus, Givskud og Randers i midt til Aalborg, Jammerbugt og Brønderslev i Nordjylland.

Tirsdag formiddag er der planlagt besøg hos Ribe Stift og biskop Elof Westergaard. Her skal ministeren foruden biskoppen mødes med Tønders borgmester, Jørgen Popp Petersen, med overvejelserne om et tredje nationalt testcenter for vindmøller på dagsordenen, da områder i Tønder Kommune er blandt seks mulige lokaliteter for et tredje testcenter. Om eftermiddagen går turen til Vadehavet med besøg hos Nationalpark Vadehavet, hvor formand Janne Liburd, næstformand Preben Friis-Hauge og nationalparkchef Peter Saabye Simonsen byder velkommen. Turen går derefter videre til Center for Landdistriktsforskning i Esbjerg, hvor centerleder, professor Egon Bjørnhave Noe tager imod.

Onsdag lægges der igen ud med et kirkeligt besøg, når ministeren om formiddagen er biskop Henrik Wigh-Poulsen og stiftsadministrationen i Aarhus Stift. Eftermiddagen fortsætter med et besøg ved et særligt boligprojekt, idet ministeren sammen med repræsentanter fra Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit besøger landsbyen Givskud. Her vil de se på og tale om projekt Grøn Boligrotation og energirenoveringer i landdistrikterne.

Torsdagens program begynder som de to tidligere dage med et kirkeligt besøg hos biskop Thomas Reinholdt Rasmussen og stiftsadministrationen i Aalborg Stift. Om eftermiddagen er overvejelserne om et tredje nationalt testcenter for vindmøller i fokus, når ministeren sammen med borgmestrene Michael Klitgaard og Mogens Christen Gade fra hhv. Brønderslev og Jammerbugt kommuner besøger et område ved Store Vildmose, der er en anden af seks mulige lokaliteter for et tredje testcenter.

Om eftermiddagen afsluttes Jyllandsturen med et besøg hos Dansk Kyst- og Naturturisme, som er en erhvervsdrivende fond, der arbejder for bæredygtig vækst og udvikling af kyst- og naturturismen i Danmark.

Program for turen

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…