Ny digital blanket til indmelding af mulige arealer til energiparker på land

Som en del af regeringens udspil Klimahandling – sammen om mere grøn strøm fra sol og vind på land, er der åbnet for indmelding af yderligere arealer, der ønskes udpeget til energiparker.

Indmeldingen skal ske gennem en ny digital indmeldingsblanket. Frist for indmelding af arealer er mandag d. 4. december 2023. Der forventes nye ansøgningsrunder i 2024 og 2025.

Regeringen og en bred kreds af partier indgik i juni Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Som en del af aftalen er der sat et ambitiøst mål om at firedoble den danske produktion af vedvarende energi inden 2030. Det skal blandt andet ske ved at etablere en række større energiparker på land.

Ved energiparker forstås et eller flere arealer i samme geografiske område med solcelleanlæg og landvindmøller og med eventuel tilkobling til Power-to-X-anlæg eller andre virksomheder med særlige lokaliseringsbehov fx som følge af højt energiforbrug. Energiparkerne foreslås tildelt særlige vilkår på baggrund af en ny lov om energiparker, der forventes fremsat i foråret 2024.

Med regeringens udspil fra d. 9. oktober 2023 Klimahandling - sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land er åbnet for indmelding af yderligere arealer, der ønskes udpeget til energiparker. De arealer, der indmeldes frem til d. 4. december 2023, supplerer dialogen om de foreløbigt udvalgte 32 arealer, der i efteråret 2022 blev indmeldt af kommuner og VE-opstillere, og som regeringen på baggrund af screeningen af 188 arealer valgte at gå videre med i første omgang. Se høringen om screeningsresultater fra screeningen af 188 arealer fordelt over hele landet på Planinfo.dk

Når et areal er indmeldt, vil det indgå i den samlede statslige screening og behandles sammen med øvrige identificerede arealer. I den forbindelse vil arealets egnethed til energipark blive kvalificeret.

Hvis der anvendes og indsendes gis-filer, opfordres der til at følge Standarder for kortbilag og gis-filer i indmeldingsblanket.

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…