Staten giver årligt et tilskud på knap 25 mio. kr. til dansk kirkeliv i udlandet via Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK). Og siden 2010 er præster, der er ansat og udsendt af DSUK til betjening af søfolk og medlemmer af danske evangelisk-lutherske menigheder i udlandet, blevet anerkendt som præster i den danske folkekirke.

Men det betyder ikke, at rettigheder og pligter for udlandspræster og menighedsrådene i udlandet er identiske med dem, der gælder for folkekirkens præster og menighedsråd i Danmark.

Fx har præster og menighedsråd i udlandet ikke stemmeret til bispevalg i Danmark.

Det er baggrunden for, at nogle stemmer blandt danske menigheder uden for landets grænser har udtrykt ønske om at opnå en endnu tættere tilknytning til folkekirken, herunder især gennem rettigheder for præster og menighedsråd i form af stemmeret ved bispevalg.

I begyndelsen af 2018 nedsatte kirkeministeren derfor en arbejdsgruppe, der skulle undersøge rettigheder og pligter for præster og menigheder under DSUK/DKS. Gruppens arbejde er nu afsluttet med afleveringen af en rapport, som er en grundig gennemlysning af både den historiske baggrund for de nuværende forhold og følgerne af eventuelt at knytte udlandspræster og -menighedsråd endnu tættere til folkekirken.

Rapporten kan læses her.

Arbejdsgruppen er delt, når det kommer til spørgsmålet om at ændre på den nuværende ordning for præsternes og menighedsrådenes indflydelse ved bispevalg. Et flertal indstiller, at der ikke ændres på ordningen, mens et mindretal foreslår, at en repræsentant for hvert menighedsråd og alle præster i Sydslesvig får stemmeret ved bispevalg i Haderslev Stift.

Rapporten skal nu drøftes med bl.a. Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening og med DSUK og Dansk Kirke i Sydslesvig.