Ny rekord demonstrerer turismens værdi

Vækst for helårsturisme bidrager til ny omsætningsrekord for turismeerhvervet landet over. Flere steder i landet er turisme en væsentlig faktor for økonomisk og social bæredygtighed. De foreløbige tal for turismeomsætningen 2024 lyder på 168 mia. kr. mod 162 mia. kr. året før.

På Fanø udgør turismeforbruget hele 35 pct. af kommunens samlede økonomi. Så selvom det typisk er et erhverv fordelt på utallige mindre aktører, så udgør turismeerhvervet en ekstremt væsentlig bidragsyder i rigtigt mange danske kommuner.

Det viser nye tal fra VisitDenmark, som hvert år i rapporten Turismens økonomiske betydning samler data fordelt på blandt andet forbrug, beskæftigelse og skatteprovenu.

”Turismens værdi skabes af mange bække små, og det er ofte først, når vi ser på den samlede værdi af de forskellige erhverv, at værdien bliver meget tydelig. I mange af landets kommuner har der været stigning i turismeomsætningen, og det har en enorm betydning for udviklingen i eksempelvis landdistrikterne,” siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V).

I efteråret 2024 lancerede regeringen en ny turismestrategi, som understreger vigtigheden af en samlet indsats i et forskelligartet erhverv.

”Ingen kan løfte opgaven alene – især når vi ser på den internationale markedsføring. Derfor er det tætte samarbejde på tværs af turismens organisationer en stor gevinst og medvirkende til, at Danmark klarer sig så relativt godt i turismelandskabet. Og så er det afgørende, at vi bliver ved med at have fokus på udviklingen af turismeprodukterne, så vi står stærkt i en hård konkurrence,” siger Morten Dahlin.

Når VisitDenmark i dag markedsfører Danmark som rejsemål, er der fokus på at tiltrække turister hele året. Den strategiske indsats for helårsturisme påvirker turismeomsætningen i hele landet – også i storbyerne, som turisterne i stigende grad besøger udenfor sommersæsonen.

”Danmark er et attraktivt rejsemål, og vi ønsker at byde endnu flere gæster velkommen. Men det skal ske på en måde, hvor turismen er balanceret – hele året og i hele landet. Derfor arbejder VisitDenmark målrettet på at tiltrække gæster uden for højsæsonen og for at sikre, at kapaciteten udnyttes bedre overalt i Danmark. Det er et langsigtet arbejde, som kræver investeringer og et stærkt samarbejde i hele turismesystemet. Når turismens omsætning stiger med 6 mia. kr. på et år, understreger det turismens værdi for det danske samfund,” siger CEO for VisitDenmark Katja Moesgaard.

I 2023 var turismeomsætningen 162 mia. kr., og i 2024 viser den foreløbige opgørelse, at omsætningen lander på 168 mia. kr., som er ny rekord.

”Omsætningen har overhalet niveauet fra før covid-perioden, og vi er inde i en støt, positiv udvikling. Det betyder også rigtig meget for beskæftigelsen, hvor turismeerhvervet spiller en særlig rolle, når det handler om social bæredygtighed, fordi der er mange typer jobs, som falder udenfor det øvrige arbejdsmarked,” siger Morten Dahlin (V).

Se top 10 for turismeforbrug og turismeandele for 2023 her.

Se det samlede turismeforbrug for 2023 samt den foreløbige opgørelse for 2024 i landets 98 kommuner her.

For pressehenvendelser kontakt By-, Land- og Kirkeministeriets presseafdeling på 70 20 25 85 (ikke sms) eller på pressevagten@km.dk. 

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…