Der skal fortsat være vide rammer for frit at dyrke sin tro i Danmark. Og det skal være klart og forståeligt, hvilke rettigheder og pligter de mange andre trossamfund end folkekirken har i Danmark.
Regeringen vil derfor tage initiativ til at fremlægge en ny, samlet trossamfundslov på grundlag af Trossamfundsudvalgets betænkning, som offentliggøres i dag efter to års arbejde.
- Det er et meget stort arbejde, Trossamfundsudvalget har udført, og det vil jeg gerne takke for. Vi har en meget lang og grundlovssikret tradition for religionsfrihed i Danmark, og det skal vi holde fast i. Alle i Danmark har ret til at dyrke deres gud på en måde, der stemmer med deres overbevisning, så længe det ikke strider mod dansk lov, siger kirkeminister Mette Bock.
I betænkningen indgår et lovforslag, som samler og tydeliggør de betingelser, der skal til for, at et trossamfund kan opnå officiel anerkendelse, og under hvilke omstændigheder en anerkendelse kan trækkes tilbage.
Et flertal i udvalget foreslår, at anerkendelse af trossamfund skal være betinget af, at reglerne for deres sekulære, besluttende organer lever op til principper om medlemsdemokrati og ligebehandling – herunder ligestilling mellem kønnene. Et mindretal peger med henvisning til den danske frihedstradition på, at kravet om medlemsdemokrati og ligebehandling i besluttende organer ikke bør være et ufravigeligt krav, men kan formuleres mere vejledende. Regeringen tilslutter sig ikke uden videre flertallet på dette punkt.
- Siden 2013 har vi taget både medlemsdemokrati og ligestilling i betragtning, når vi har anerkendt nye trossamfund i Danmark. Men hvis vi stiller for hårde krav om medlemsdemokrati og ligestilling, risikerer vi at blive nødt til at tilbagekalde anerkendelsen af visse traditionelle, veletablerede trossamfund i Danmark. Det ønsker regeringen ikke, siger Mette Bock.
Kirkeminister Mette Bock glæder sig samtidig over, at det grundige arbejde har ført til en betænkning og et lovforslag, der på den ene side lægger op til, at trossamfundene uden for folkekirken får sikret deres rettigheder i en samlet lovgivning – og på den anden side tydeliggør de pligter, trossamfundene skal opfylde, for at opretholde deres offentlige anerkendelse.
Lovforslaget viderefører uændret kravene for tildeling og tilbagekaldelse af vielsesbemyndigelse, som indgik i den politiske aftale i 2016 om religiøse forkyndere. Det gælder bl.a. værdighedskrav og krav om obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, samt om afgivelse af løfteerklæring om at ville overholde dansk lovgivning.
I en høringsfase over de kommende seks uger vil trossamfundene og andre få mulighed for at forholde sig til det konkrete lovforslag. Når høringsfasen er afsluttet, vil kirkeminister Mette Bock indkalde alle de politiske partier til forhandlinger med henblik på, at en ny, samlet lov for trossamfundene uden for folkekirken kan blive fremsat i næste folketingssamling.
Trossamfundsudvalget, der blev nedsat i 2014, har haft professor dr. jur. Hans Gammeltoft-Hansen som formand og har været bredt sammensat af sagkyndige eksperter inden for retsvidenskab, religionsvidenskab og teologi. Udvalget har gennemført debatarrangementer og midtvejshøring for trossamfundene i Danmark undervejs i arbejdet.
Se Trossamfundsudvalgets betænkning her. (PDF)
