Nyt Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin løfter i dag sløret for et nyt rådgivende udvalg, der skal bedømme ansøgningerne til Landdistriktspuljen.

Udvalget skal de kommende to år vurdere ansøgninger om tilskud fra Landdistriktspuljen. Det nye Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen består af fire medlemmer – to genudpegninger og to nye kandidater, der har en bred erfaring og viden om landdistrikterne og øerne.

Udvalgets medlemmer er:

  • Nynne Larsby Friis, erhvervschef i Lejre Kommune (genudpegning, ny formand)
  • Tyge Mortensen, ejer af konsulentvirksomheden Landsbyhøjskolen (genudpegning)
  • Niels Skovgaard, formand for LandboUngdom (ny)
  • Birgitte Nielsen, direktør for DGI Nordjylland (ny)

 

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger om udvalgets opgaver:

”Landdistriktspuljen spiller en vigtig rolle i den lokale udvikling i Danmark, og medlemmerne i Udvalget for Landdistriktspuljen skal med deres perspektiver og erfaringer på landdistriktsområdet bidrage til en kvalificeret vurdering af Landdistriktspuljens ansøgninger. Jeg ser frem til, at udvalget kan understøtte udviklingen i de danske landdistrikter og øsamfund.”

 

Fakta

I 2024 er der 56 mio. kr. i puljen til landdistriktsudvikling. Udover at udvalget vurderer ansøgninger om tilskud fra Landdistriktspuljen, hjælper udvalget også med at finde vinderne til Landdistriktsprisen, der uddeles årligt. Udvalget vil blive sekretariatsbetjent af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Udvalget vil allerede til den igangværende ansøgningsrunde, der udmøntes i sommeren 2024, være med til at bedømme ansøgninger.

Samtidig skal der lyde en stor tak til den tidligere formand Finn Jorsal og medlem af udvalget Lisbeth Kristensen, der har ydet en uvurderlig indsats for puljen de sidste år.

 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål om udvalget, kan du kontakte Plan- og Landdistriktsstyrelsen på tlf.: 41 71 78 97 eller på landdistriktspulje@plst.dk.

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…