Projekter i landsbyer og øer kan gennemføres uden særlovgivning

Kredsen af partier bag aftalen om Mere liv i bymidter og landdistrikter har den 25. januar 2024 drøftet 17 konkrete projektforslag fra lokale initiativtagere til at skabe mere udvikling i landdistrikterne og på de mindre øer. Muligheden for at indsende potentielle projekter med henblik på at afdække interessen for en forsøgsordning med frilandsbyer og -øer var et delelement i aftalen.

Aftalekredsen har i den forbindelse udtrykt stor anerkendelse af projekternes idérigdom og de lokale initiativer. Blandt projekterne er bl.a. forslag om energifællesskaber, mere fleksibel mulighed for taxakørsel og udvikling af arealer til rekreative funktioner.

En nærmere gennemgang af projekterne viser, at de i betydelig grad kan realiseres, uden at der er behov for ny lovgivning. Der er således allerede i den nuværende lovgivning en række muligheder for, at landsbyerne og øernes projekter kan realiseres gennem konkrete dispensationer eller ø-udviklingsplaner.

Der er på den baggrund tilslutning i aftalekredsen til, at By-, Land- og Kirkeministeriet indleder en målrettet vejledning af initiativtagerne bag de 17 projekter om mulighederne for at realisere projekterne, frem for at etablere ny lovgivning om frilandsbyer og -øer. Aftalekredsen vil i relevant omfang vil inddrage de projektidéer, som ikke kan realiseres, i det videre arbejde med eventuelle generelle lovændringer.

 

Baggrund

Med den politiske aftale Mere liv i bymidter og landdistrikter fra 29. november 2021 blev aftalekredsen enige om at igangsætte en afdækning af interessen for deltagelse i en forsøgsordning med frilandsbyer og -øer.

25 landsbyer og øer har indsendt interessetilkendegivelser til Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer, som har fungeret som projektsekretariat. I juni 2023 besluttede aftalekredsen, at 17 projekter skulle indgå i en yderligere kvalificering af en forsøgsordning med frilandsbyer og -øer. By-, Land- og Kirkeministeriet har i samarbejde med relevante ressortministerier kvalificeret de 17 projekter, og gennemgangen viser, at de i betydelig grad kan realiseres, uden at der er behov for ny lovgivning.

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…