Provstestilling skal genopslås

Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen har besluttet, at stillingen som ny provst i Aabenraa Provsti skal genopslås.

Baggrunden er, at der i Haderslev Stift er opstået en ophedet diskussion om besættelsen af stillingen. Diskussionen er kommet i kølvandet af udtalelser fra menighedsråd, provstiudvalg og biskop.

 

"Min vurdering er, at det bedste for det kirkelige liv i Aabenraa provsti er, at stillingen genopslås. Alle parter er bedst tjent med, at man begynder forfra på processen med at få ansat den bedst kvalificerede provst," siger ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen.

 

Fakta om ansættelsesprocedurer for provster:

 

Kirkeministeren er ansættelsesmyndighed for provsterne, og indstiller en kandidat til kongelig udnævnelse. Før ministeren træffer afgørelsen, afgiver menighedsråd, provstiudvalg og biskop udtalelser om et antal kandidater. Såfremt ministeren ønsker at indstille en kandidat, som ikke fremgår af biskoppens udtalelse, skal sagen drøftes med biskoppen.

 

Ministeren kan ifølge reglerne i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. bestemme, at der skal ske genopslag, såfremt særlige omstændigheder foreligger.

 

 

 

 

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…