Ritualer klar til vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Biskopperne har den 11. juni 2012 overrakt forslag til ritual for vielse af to af samme køn til minister for ligestilling og kirke Manu Sareen. Biskopperne afleverede samtidig forslag til ritual af kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

 

Otte af folkekirkens 10 biskopper har deltaget i arbejdet med at udforme ritualerne. To biskopper har ikke ønsket at deltage i det.

 

"Jeg er meget glad for, at biskopperne har udarbejdet ritualer. Jeg vil nu indstille til Dronningen, at ritualerne bliver autoriseret i det omfang, som biskopperne har indstillet, at de bliver autoriseret. Dermed vil alt være klar til, at par af samme køn kan blive viet i folkekirken, når de lovændringer, som Folketinget vedtog med stort flertal for få dage siden, træder i kraft den 15. juni," siger minister for ligestilling og kirke Manu Sareen.

Biskopperne foreslår, at de centrale dele af ritualerne bliver autoriseret, mens de øvrige dele af ritualerne er vejledende. De dele, som foreslås autoriseret, og som derfor skal anvendes ved vielse eller kirkelig velsignelse, er tilspørgsel, erklæring om at parret er ægtefæller, Fadervor og velsignelse.

 

Det betyder, at de øvrige dele af vielses- eller velsignelseshandlingen kan tilrettelægges, sådan som præsten og parret ønsker det. Det drejer sig bl.a. om valget af bønner og bibeltekster, der skal læses som led i den kirkelige handling.

 

Biskoppernes forslag til ritualer samt forslag til bibeltekster, der kan læses, kan ses ved hjælp af nedenstående link.

 

Ritual for vielse af to af samme køn (pdf)

 

Ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (pdf)

 

Forslag til bibeltekster, der kan læses (pdf)


Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…