Samtaler om tro og eksistens med unge. Mad og musik til ensomme og socialt udsatte. Og en udstrakt hånd fra folkekirken til kristne med anden kulturel baggrund

 

Den folkekirkelige Udviklingsfond uddeler i 2022 1,6 mio. kr. til otte forskellige projekter.

Projekterne spænder vidt – lige fra uddeling af overskudsmad på Vesterbro og salmesang og musik på plejehjem og bosteder i Tarm til eksistentielle samtaler i landets 450 lokale KFUM spejdergrupper. Alligevel er der en trend at spore blandt de projekter, som opnår støtte: Et fokus på fællesskab. Hvad enten det er samskabelse om grønne løsninger på landets kirkegårde eller styrket samarbejdet mellem folkekirken og migrantmenighederne, så peger årets otte projekter på fællesskabets værdi for både menneskers og jordens trivsel.

Der er udpeget to indsatsområder for årets uddeling: Kirken og den grønne omstilling og Trivsel efter nedlukning. Begge indsatsområder tilgodeses af én eller flere af de udvalgte projekter.

Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen er meget glad for, at årets projekter har fokus på fællesskabet:

- Ensomhed, som nogle måske har oplevet særligt under corona-nedlukningerne, skal bekæmpes ved at invitere hinanden med ind i fællesskabet igen. Og grøn omstilling kan vi kun klare sammen. Derfor glæder det mig, at folkekirken har fokus på at styrke og bruge fællesskaberne til at hjælpe mennesker, og til at arbejde med nye grønne løsninger.

Folkekirkens Udviklingsfond giver mulighed for at støtte projekter og initiativer til udvikling af folkekirkens arv og virke med mindre bevillinger.

Samtlige støttede projekter og begrundelser kan ses her.

Folkekirkens udviklingsfond består af en årlig bevilling under folkekirkens fællesfond, og tildeling af støtte besluttes af kirkeministeren efter indstilling fra budgetfølgegruppen for fællesfonden i samarbejde med repræsentanter for Præsteforeningen.

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…