Styrket markedsføring af internationale events skal sikre flere internationale turister til Danmark

Danmark har de seneste år lagt veje, haller og stadioner til store internationale events, herunder Tour de France-starten i 2022, EURO 2020 i 2021, World Pride i 2021, VM i ishockey 2025 og VM i banecykling i 2025. Derudover er det bl.a. lykkedes Danmark at sikre værtskaber for Copenhagen Sprint i 2025-2027, EM i Håndbold for kvinder i 2028 og VM i landevejscykling i 2029. Det skyldes, at Danmark er internationalt kendt for sine stærke værtskaber og professionelle afvikling. Derudover er internationale events med til at skabe folkefester på tværs af hele landet.

Regeringen afsætter nu 9,0 mio. kr. til at styrke markedsføringen af internationale events i Danmark. Regeringen ønsker, at investeringen skal sikre, at events bruges som løftestang til at tiltrække endnu flere turister til Danmark gennem international markedsføring.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger:

”Internationale events er med til at sætte Danmark på verdenskortet. Når mennesker fra hele verden vælger at komme hertil for at opleve eller deltage i en event, får de en smagsprøve på, hvad Danmark har at byde på. Events øger kendskabet til Danmark og medvirker til, at man måske får lyst til at forlænge sit ophold eller endda komme igen. Derfor skal vi som regering sikre en stærk markedsføring af de mange spændende internationale events, der både skaber omsætning og stolthed om alt det, vi kan i Danmark.”

Store events som fx sports-, kultur, madbegivenheder har potentiale for at skabe international omtale og øge opmærksomheden om Danmark som rejsemål. Billederne af glade tilskuere på de danske landeveje og i byerne ifm. Tour de France-starten i 2022 står stærkt, og det inspirerer internationale turister til at besøge Danmark. Evalueringen af Tour de France-starten i 2022 viste bl.a., at de tre etaper i Danmark tiltrak over 1,6 mio. tilskuere, hvoraf over 720.000 var turister, som samlet brugte 757 mio. kr.

Konkret skal midlerne støtte en opdatering og videreudvikling af VisitDenmarks potentiale-, prognose- og effektmålingsværktøjer for events samt øget koordinering af eventmarkedsføring mellem VisitDenmark og relevante eventaktører. Ambitionen med initiativet er dels af øge brandingværdien af Danmark, dels at øge turismeomsætningen ved at tiltrække flere eventgæster til Danmark og dels at udnytte, at verdens øjne er rettet mod Danmark under en event.

Pressekontakt:

For yderligere spørgsmål kontakt pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet på tlf. 70 20 25 85 (ikke SMS) eller på mail på pressevagten@km.dk

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…