Tre-dobbelt markering af den 29. august i Mindelunden Ryvangen

   

Hvert år markeres årsdagen for samarbejdspolitikkens ophør under besættelsen i Mindelunden Ryvangen.

Men årets markering bliver speciel – et større renoveringsarbejde af bl.a. Store Gravfelt, hvor 105 modstandsfolk ligger begravet, er nu afsluttet, og en helt ny formidlings-og velfærdsbygning er opført.

Den 29. august bliver bygningen indviet, og 75-året for genbegravelsen af modstandsfolkene i gravfeltet bliver markeret samtidig med den sædvanlige markering af årsdagen for samarbejdspolitikkens ophør.

Den nye formidlings-og velfærdsbygning imødekommer et stort behov – den vil sætte Mindelunden i stand til at tilbyde tidssvarende undervisningsfaciliteter til skole- og gymnasieklasser. Formidlingsbygningen vil ud over undervisning også byde besøgende indenfor i forbindelse med foredrag og andre arrangementer med offentlig adgang.

Mindelundens ansatte får i velfærdsbygningen adgang til omklædnings- og køkkenfaciliteter, som imødekommer arbejdsmiljølovgivningen.

Mindehøjtideligheden den 29. august begynder kl. 14, hvor formand for De Allieredes Danske Våbenfæller, Jan Kaare Christensen, og formand for Frihedskampens Mindefond, Christian Eugen Olsen, vil holde taler. Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, vil markere 75-året for genbegravelserne ved Store Gravfelt, og kirkeminister Joy Mogensen vil lægge en krans på vegne af Kirkeministeriet.

Af hensyn til COVID-19 og forsamlingsforbuddet er der opsat en afspærring omkring Store Gravfelt og mindesmærkerne under selve mindehøjtideligheden. Det vil dog være muligt at lytte til dagens talere og korsangere via opstillede højttalere fra den anden side af afspærringen. Der henvises til sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at holde god afstand.

Efter mindehøjtideligheden går de inviterede gæster til den nye formidlingsbygning, hvor Kirkeminister Joy Mogensen vil indvie formidlingsbygningen. 

For nærmere information om indvielse og mindehøjtidelighed henvises til:

Anna Wagn, Formidlings- og kommunikationsansvarlig i Mindelunden, aw@km.dk, 61615705

 

Nyhedsarkiv

06/02 2026

Hvordan kan digitale løsninger styrke fællesskab, nærvær og kvalitet i folkekirkens arbejde? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Folkekirkens og…

04/02 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative…

27/01 2026

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og…

26/01 2026

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for…

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…